Nonnen er en klassisk belgis abbey ale. Hun er brygget på gode råvarer, belgisk aromamalt, rørsukker, belgisk gær og traditionelle europæiske humlesorter.

Hun er gylden og indbydende med et vedholdende hvidt skum, behagelig uden skarpe kanter og dejligt fyldig.

Nonnen tilfører Syndikatet et skær af fromhed og uskyld, men rygterne vil vide, at hun kan hjælpe med mere end syndsforladelse.

Opskriften er en videreudvikling af bryggerens bronzevinder ved DM i 2010.

Ingredienser: Vand, bygmalt (pils, pale, aroma, biscuit, special-b), sukker, humle (goldings, saaz) og belgisk gær.

  • Alkohol: 6,6% vol.
  • OG: 1,062
  • FG: 1,012
  • Farve: 21 EBC
  • Bitterhed: 25 IBU

Madtips

Nonnen er Syndikatets allround madøl. Idéel ledsager til alle typer varme retter, fra kylling og frikadeller til bøffer og andre stegeretter.

Også perfekt som alsidig ingrediens. Det som ikke bruges i maden, drikker kokken med fornøjelse under tilberedningen. Og du kan sagtens servere den samme øl som ledsager til måltidet.